VI SØGER ET VÆRKSTED I KØBENHAVN

I forbindelse med vores aktiviteter har vi brug for et værksted, der kan fungere som en kreativ base for både børn og unge. Værkstedet skal være et rum, hvor vores deltagere kan bygge, samle og være kreative på en praktisk og lærerig måde. For eksempel skal Emil på 8 år kunne hamre og bore, Julie og Huzaifa på 14 år kan projektstyre muslingefarmen, og 3.B, en specialklasse, kan udvikle idéer til naturgenopretning og få indsigt i den lokale natur. Det er vigtigt for os, at værkstedet er tæt på vandet og indbyder til et fællesskab, hvor børn og unge føler sig hjemme. Vi ønsker at skabe en imødekommende, børne- og ungdomsvenlig atmosfære, med farverige og inspirerende omgivelser, der fremmer både læring og kreativitet. Vi sætter det selv i stand!

Udover de praktiske aktiviteter skal værkstedet også fungere som et depot for udstyr som waders, net, fiskestænger, muslingebondesæt og våddragter.

Vi håber at finde et passende sted i København, hvor vi kan sætte vores eget præg og skabe et rum, der både er funktionelt og inspirerende.

Hvis du kender til et muligt sted, vil vi meget gerne høre fra dig.

Kontakt projektleder Monika Mazurek på info@kystvaerk.dk