-

Lad det gro - tang, muslinger, ålegræs
"Lad det gro" handler det om at tage aktiv del i at fremme livet i og omkring havet. Vi dyrker tang, ålegræs og muslinger, som vi både høster og bruger til at forbedre vandkvaliteten og skabe mere liv i havmiljøet. Udover at dyrke havets ressourcer, engagerer vi os også i at flytte sten, bygge små strukturer og tage andre initiativer, der hjælper med at opbygge et sundt og varieret økosystem. Gennem disse aktiviteter lærer deltagerne, hvordan de kan bidrage til naturens vækst og genopbygning, samtidig med at de får en dybere forståelse for havets betydning og bedst af alt - så sikrer vi røde, friske kinder, en god form for træthed og så kakao med flødeskum.
-

Bevægelse & Mad
Vi har det sjovt og kombinerer naturoplevelser med bevægelse og kystens ressourcer. Børn og unge får mulighed for at udforske havets mangfoldighed gennem aktiviteter, der både engagerer kroppen og sanserne. Vi griber net og fiskestænger og går på jagt efter tang, muslinger, rejer og strandplanter, fisk og laver noget spændende mad ud af det. Samtidig inddrager vi fysisk aktivitet i den friske luft ved havet, hvilket giver en oplevelse, der både styrker krop og sind – alt imens de skaber en tættere forbindelse til naturen omkring dem.
-

Kom bare forbi - åbne arrangementer
Vi får frisk luft, bevæger os, undersøger, lærer, leger, nørder, tegner, bygger, genopbygger, maler, håndterer værktøj og genbrugsmaterialer, får greb om biologien og meget andet! Du bestemmer selv hvor lidt eller hvor meget du har lyst til at lege med - der er plads til alle. Også hvis man mest bare har brug for at tulle lidt rundt og hygge sig og få en kop kakao.
Vi søger for det nødvendige udstyr hvad enten det er waders, net, malerpensler eller lup.
Hold øje med Instagram og Facebook for events. Vi bevæger os lidt rundt.
-

Formidling af Kystnaturen
Kysterne rummer en mangfoldig og levende natur, der inviterer til nysgerrighed og fordybelse. Her mødes land, hav og himmel, og livet udfolder sig i samspil på tværs af elementer. Med vores lange kystlinje og varierede natur har vi et enestående udgangspunkt for at forstå naturens sammenhænge og dynamikker. Kom med os og bliv klogere på kystens mange lag. Kysten er ikke en grænse, men en adgang til verden, hvor vi tager ansvar for både naturen og hinanden.
Børne
revene
Børn er fantastiske skabere, og derfor skal de være medskabere på mikro-rev, hvor vi planter, dyrker, kaster sten for at passe og følge livet under vand. Her lærer de, hvordan de kan styrke biodiversiteten og beskytte kystens små økosystemer.
Børne revene
Børne revene
Børn er fantastiske skabere, og derfor skal de være medskabere på mikro-rev, hvor vi planter, dyrker, kaster sten for at passe og følge livet under vand. Her lærer de, hvordan de kan styrke biodiversiteten og beskytte kystens små økosystemer.